Striber er en tendens i tiden, der ikke er til at overse. Der er striber på væggene, på gulvet og på accessories i hele hjemmet. Striberne har fundet vej til stuen, køkkenet, kontoret, soveværelset og børneværelserne… men hvad med badeværelset? 

Når vi indretter os i vores hjem, så glemmer vi ofte badeværelset. Et rum der ellers bruges til afslapning i lange, varme bade og et rum, vi bruger flere gange om dagen. Her må gerne være en dejlig stemning, et lækkert look og flotte farver. Så hvorfor ikke invitere striberne med ind?

Pep badeværelset op med stribede tapeter

Badeværelset er et lille rum, og derfor skal der ikke meget til, før det emmer af luksus. Et stribet tapet er et stilsikkert valg, der aldrig går af mode, og alt efter hvilke striber du vælger, kan du skabe alt fra en fin og romantisk stemning til chik pariserstil.

Er du til romantisk stil så find et tapet med smalle striber og lille afstand mellem striberne – gerne i sarte rosa eller gyldne nuancer.

Drømmer du om mørk elegance så vælg et bredstribet tapet i mørke farver, der skaber kontraster og fører tankerne tilbage til elegante herskabsvillaer fra gamle dage.

Har du et lille badeværelse, og vil du gerne skabe en skøn pariserchik stemning, så gå efter et klassisk sort-hvid stribet tapet og kombiner det med gyldne accessories.

Har du mod på at skabe en vild oplevelse på badeværelset, så kast dig over det skæve og skøre. Du kan vælge at sætte striberne op i felter, der løber hver sin vej eller hvad med forskellige baner med striber i forskellige farver og tykkelser? Alt er muligt, og det er kun din fantasi, der sætter grænserne.

Hold fokus på de små items

Hvis et stribet tapet er lige i overkanten for dig, så er der masser af andre muligheder for at få striberne ind på badeværelset. Det gælder bare om at holde fokus på de små ting: sæbedispenser, skraldespande, håndklæder og små accessories.

Håndklædet på billedet er et af Missonis mange smukke boligitems, og det er en skøn måde at bruge striberne på. De turkis, blå og lilla striber passer godt til et maskulint og rummeligt badeværelse, mens farver som rosa og okker egner sig godt til små, hyggelige badeværelser, hvor romantikken gerne må være i centrum.

Suppler eventuelt håndklæderne med stribede opbevaringsæsker eller et lille tæppe på gulvet i samme nuancer. På den måde skaber du en helhed, som samtidig er let at ændre, hvis du en dag bliver træt af striberne.

Du kan finde flere gode råd om indretning og tapet på http://dk-fototapet.dk/