Jeg har netop investeret i et par nye, lækre sko, og så slår det mig, at jeg står overfor samme problem som altid: vabler. Så, kære læsere, jeg har lavet lidt research for at finde ud af, hvordan man undgår vabler i nye sko.
Og tricks er der nok af, hvis man vil undgå ømme fødder. Men uanset hvilke fif jeg læser, kan det hele opsummeres til, at nye sko skal masseres, inden man hopper i dem.
“Masseres?” tænker du, og det forstår jeg godt, men lad mig forklare. Om lidt, altså. Vi starter lige et andet sted. Med indkøbet af dine sko. Og her har jeg faktisk ikke fulgt mit eget råd, for jeg har handlet online på tondersko.dk (hvilket jeg i øvrigt varmt kan anbefale), og ikke gjort det, som mange anbefaler: købt dem om eftermiddagen.
Det viser sig nemlig, at det er en god idé at prøve sko om eftermiddagen, hvor fødderne er lidt mere hævede, end de er om morgenen. Samtidig er det en god idé at tage et par strømper på, der er lidt tykkere, end de plejer at være. Og husk så, at en god sko skal sidde godt til, men ikke trykke.
Massage skal der til
Det er ikke en skrøne, at sko skal gås til, og det er faktisk det, jeg mener, når jeg siger, at de skal masseres. Har du god tid, inden du skal ud ad døren i dine nye sko, så giv dem en gang god massage; blødgør bagkapperne, forskoen, rundingerne og materialet i 5-10 minutter med dine fingre, og slut af med at rette det hele ud igen.
Og hvis du køber herresko med lædersål, har jeg desuden erfaret, at du med fordel kan få skomageren til at sætte en skånesål på med det samme – både for din og for skoenes skyld.
Comments by Camilla Skøtt